søndag den 11. august 2013

spil....

Nu skifter vi lidt genre, for det næste er godt nok en diy-ting, men det er nok ikke for alle!

Jeg har haft gæster, og i den anledning havde jeg lavet et (trommehvirvel) DR*KSPIL!

meningen med spillet er, at man er sammen to og to, og så skal man slå med 1 terning og sammen udføre den udfordring man lander på!

Du skal bruge:

1 terning
x antal brikker (vi var 8, så vi havde 4 brikker i spil)
a3 karton (hvidt)
mange mærkater i 4 forskellige farver
lim
blyant eller computer+printer
lineal
kreativitet!

De fire forskellige farver repræsentere de fire forskellige bunker holdene kan trække af!

Jeg brugte blå, orange, pink og grøn - hver står for følgende:

Grøn bunke: kendte personer
Denne bunke laves i samarbejde med dine gæster! Inden I går i gang, finder du noget papir (almindelig a4) og så har de til opgave først at rive papiret i små strimler så de kan skrive forskellige personer på papiret! det kan både være hollywood, musikere, tegnefilmsfigurer eller måske nogle i alle kender, som lærer eller nogle i rummet! 
De små sedler lægges alle i en fælles skål.

Hvis I skal trække et grønt kort:
Så skal du og din partner imitere denne person ved at mime og lave fakter! I står self. på gulvet og ser utrolig sjove ud, men det er meningen! det handler om at de andre skal gætte hvem I efterligner. Ellers skal der drikkes!

Pink bunke: spørgsmål + svar
Her kan du selv finde på nogle eller bruge kort fra andre spil (jeg brugte selv spørgsmål/svar-kort fra Trivial Pursuit til denne bunke!

Hvis I skal trække et pink kort:
Så er der en fra en anden gruppe, der skal læse spørgsmålet op og så skal I svarer rigtigt eller drikke!

Blå bunke: konsekvens
Konsekvensbunken bliver nok lidt anderledes end den var hos mig! jeg havde nogle gamle kort fra folkeskolen, sådan nogle med at man skal gå op og ned af en stol 10 gange inden for 30 sekunder. Eller stå på et ben i 30 sekunder, løbe rundt om huset osv. 

Hvis I skal trække et blåt kort:
Så skal i gøre det som der står/billedet viser! Hvis I fejler må I drikke!

Orange bunke: altmulig bunken

Denne her har du selv stået for, og her bestemmer du helt selv hvad de skal! det kan være synge, drikker, sende terningen videre, stirrekonkurrence - YOU NAME IT!
Her kan du se hvad mine kort endte med at blive:

Tag gruppebillede!                                    
 
Lad de andre gætte hvilken sang du nynner
Nyn: ’Walking on sunshine’
Tag et fjollebillede af dig selv!                                  
 
Ryk fire felter frem hvis du kan nævne 3 hovedstæder udenfor Europa!
Stirrer konkurrence med den
overfor uden at grine!                                                
Gør det du skulle i legen ved bordet!
Lad din sidemakker bestemme en udfordring!
                                  
Gør/sig noget sødt ved en fra bordet (du skal mene det)!
Lam: Hvisk i øret på en sidemakker og lad personen sende det videre!
 
Hvad hedder dine sidemakkeres forældre?

Svar rigtigt på din ene sidemakkers spørgsmål!
Nævn dine sidemakkeres fødselsdag

Tegn en fra bordet, og den der gætter bestemmer hvem, der drikker!
 
Tag alk*hol fra en ved bordet!



Hvis du skal trække et orange kort: 
Så skal du gøre det der står på kortet, ellers skal der drikkes!

 
Selve spillepladen:
 
Spillepladen laves ved at lave en 'bane' på dit A3 papir. Bare tegn lidt utydeligt til at starte med, så kan du altid viske ud igen bagefter. Mine felter var fx:

Start - Drenge drikker - orange mærkat - Ti felter frem - grøn mærkat - Skåååål! - blå mærkat - Byt brik med den I vil - pink mærkat - Sid over en runde - orange mærkat - Piger drikker - grøn mærkat - O.S.V.
Slut af med at bruge din lineal og blyant til at tegne felterne tydeligere!



VI SES!

PS - Det behøver heller ikke være et dr*kspil, I kan bare lave om på det og bruge det som hyggespil i stedet!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar